Udskriv siden

Om at være turleder i Baghjulet

I Baghjulet lægges der stor vægt på turlederfunktionen.

Turlederens vigtigste opgave er at planlægge den rute, som medlemerne skal køre på træningsaftenen.

Turlederen sørger for, at turene afvikles på de svagestes præmisser -  alle skal med hjem. Men alle skal også føle, at de får noget ud af turen rent træningsmæssigt. Gruppens højes tilladte gennemsnitsfart skal overholdes.

Turlederen kan tilrettelægge turen således, at der vil være mulighed for at køre fra et par steder undervejs, hvis tiden eller kræfterne kræver det.

I øvrigt vil turlederen inden start orientere om rutens længde og forventet hjemkomst, samt de nævnte frakørselsmuligheder. Turlederen er vejviser på ruten. Men alle - ikke kun turlederen - er ansvarlig for, at de almindelige færdselsregler overholdes. Der holdes for rødt lys i et højresving, cykelstier anvendes, hvor de forefindes osv.

Alle Baghjulets medlemmer er med til at højne de øvrige trafikanters respekt for motionscyklisterne. Vi opfører os korrekt i trafikken.

Sikkerhed prioriteres højt.

Turlederen møder ved startstedet mindst 10 min. før start, således at han kan være bestyrelsen behjælpelig med almindelig velkomst, orientering o.s.v.

Hvis det viser sig, at en gruppe bliver så stor, at det sikkerhedsmæssigt ikke er forsvarligt, d.v.s. større end ca. 20, vil turlederen sørge for at få gruppen delt. Han vil så bede en anden om at træde til, f.eks. en Turleder. Næste gang er det måske ham, der beder dig om at træde til.

Deling anbefales også, hvis det viser sig at gruppens styrkemæssige spredning er for stor, men turene vil altid blive afviklet på de svagestes præmisser!

Det er alles opgave - ikke kun turledernes - at sørge for, at nye fremmødte føler sig velkomne. 

Bliv turleder i Baghjulet!