Udskriv siden

Tak for i år

Af: Løbsledelsen

Et fantastisk Bianchi Melfar 24 - den 8. udgave af Danmarks eneste 24 timers landevejscykelløb er gennemført. Det blev et løb præget af rekorder på mange fronter, personlige, såvel som organisatoriske.

Motionscykelklubben Baghjulet kan glæde sig over rekorddeltagelse med hele 295 deltagere.

Det er en deltagerskare, som strækker sig lige fra den helt almindelige motionist M/K, som kommer for at tilbringe et døgn på cyklen i fællesskab med andre cykelmotionister og som hver især har deres egne store og små mål. Det er cykelmotionister, som nyder en dejlig weekenden sammen med cykel- og klubkammerater og som gør brug af de faciliteter vi stiller til rådighed døgnet igennem - lige fra forplejning til massage og service i alle ender og kanter.

Og så har vi de deltagere, om har mere ekstreme målsætninger om at kvalificere sig til fjerne ekstremcykelløb som Race Across America, der finder sted omme på den anden side af jordkloden. Det er ryttere, der ikke bruger for megen tid på hyggesnak og afslapning og som for fleres vedkommende faktisk har deres eget support-crew med hjemmefra.

Det er vores målsætning, at Bianchi Melfar 24 kan være et sted, hvor begge målgrupper kan cykle sammen i en god ånd og nyde at sætte sig selv en udfordring af de større. Vi fornemmer, at dette lykkedes i denne weekend.

Vores medhjælpere har en meget travl weekend bag sig.

Tak for i år - og på gensyn 2. - 3. juni 2012

 

Med venlig hilsen

Motionscykelklubben Baghjulet - Vi cykler for sjov!

05.06.2011