Cyklerne skal opfylde lovens krav, da vi kører på offentlige veje og dermed efter færdselsloven. Det betyder at der skal bruges lygter for og bag samt reflekser foran, bagpå, på hjulene samt på pedaler/sko i lygtetændingstiden.
Som arrangører ønsker vi maksimal sikkerhed, og det betyder at vi kræver følgende af vores ryttere i perioden 22.00 - 05:00:
For- og baglygter monteret på cyklen og tændt.
Brug af tøj med en minimum 15mm bred refleksstrimmel, der går hele vejen omkring overkroppen. En refleksvest vil normalt opfylde disse krav, men en cykeltrøje eller jakke med refleksstrimmel vil også blive accepteret. Refleksstrimlen behøves ikke sidde i samme højde for og bag på tøjet.
Bemærk at der ikke er nogen tolerance på ovenstående krav.
Konstarerer vi, at en rytter overtræder disse sikkerhedsregler, vil rytteren:
1. gang: Blive tildelt en tidsstraf på 30 minutter - dvs. distanceregistreringen slutter 30 minutter tidligere for rytteren
2. gang: Blive diskvalificeret og taget ud af løbet
Vi anbefaler generelt, at deltagerne gør sig så synlige som muligt. Reflekser på bagsiden af pedalarmene, i hjul eller på dæk samt reflekser på ben/sko sidder alle i en højde, der rammes af bilernes lygter.
M.h.t. baglygter: Undlad at anvende blinkende baglygter af hensyn til den, der kører lige bag dig.
Deltagerne skal selv medbringe de nødvendige lygter og reflekterende beklædning.
Natruten har gadelys, så forlygter behøves ikke kunne oplyse vejen.
Til 12-timers, som afsluttes kl 22:00 kræver vi IKKE lygter og refleksvest. I tilfælde af dårligt vejr anbefaler vi at 12-timersdeltagerne på eget initiativ bruger lygter og refleksvest.