|
Af Lars "Kaptajnen" Nutzhorn
Allerede i 2004 da det første Melfar 24 Hour skulle afholdes snakkede vi på Teamlars om at sådan et arrangement måtte vi prøve, sådan gik bare ikke Lars Rasmussen fik jo den ide at han ville giftes på selve dagen hvor Melfar 24 Hour skulle starte.
Leo fra Baghjulet forsøgte endog med at sige jeg skaffer en præst så vielsen kan foregå i start og mål området, desværre gik det bare ikke sådan og måske var det godt nok for jeg havde brugt meget begrænset tid på at få kørt noget på cyklen i 2004.
D.4-5/6-2005 skulle det så være jeg havde dog ikke fået mere end 2600 km ind på bogen inden starten på dette mit livs første 24 timers race,.
Kl. 07:35 jeg var klar og det var regnen også det stod faktisk ned i stænger, tilmed blæste det en hel pelikan fra sydvest.
Kl. 08:00 vi rullede ud af Middelfart i moderat tempo og der blev hyggesnakket i dette 63 mand store felt, vel ude af byen blev tempoet skruet en smule op og feltet blev derefter ret hurtigt delt. Jeg selv Loneren og Erik V var med i første gruppe, ved Assens fik vi lige et glimt af solen og flere begyndte at afmontere diverse regnjakker, det skulle dog hurtigt vise sig at være en fejl for åbenbart skulle vejr guderne bare lige have en puster de havde i hvert tilfælde meget mere vand til os.
Ved depotet i Faldsled herskede der en næsten panisk stemning (1 toilet til 20 mand det er sgu for lidt) alle havde frygtelig travlt med at komme af sted igen, hvilket da også resulterede i at vi var 4 mand der ikke nåde at komme med da gruppen kørte mod Svendborg.
Jeg vil godt lige pointere at jeg ikke engang nåede at ryge, 4 mand høj kørte vi i et noget opskruet tempo nu mod Svendborg. Loneren bemærkede lige at med den fart ville der ikke komme nogen op bagfra som vi kunne danne en gruppe med, det skulle vise sig at han havde fuldstændig ret men med ca. 25 kilometer tilbage til Svendborg hentede vi en gruppe som havde måtte slippe, nu var vi vel omkring 17 mand der kørte mod depotet ved Oure.
Vel ankommet fik at vide at første gruppe kun var ca. 10 minutter foran, vi kørte nu med velfyldte maver mod Nyborg og Kerteminde sidevinden var hård for nogle af rytterne i gruppen, jeg forsøgte at få gruppen til at dele sig i 2 små vifter i stedet for at køre 2 ved siden af hinanden men nej man ville hellere lade hele venstre side få vind på næsen.
Kerteminde var der hvor kampen for at tage føringer holdt op, herfra var det 4 mand i front og en lang hale af ryttere der forsøgte at finde en smule læ. Der var da også flere af gruppens medlemmer der ikke tog føringer det gav en smule knurren i forreste del af gruppen, personligt syntes jeg det er ok at springe over et par gange hvis man føler at kræfterne ikke rækker.
Hyggesnakken i feltet begrænsede sig til de få der følte de havde overskud til også at tale når nu vinden med en fart af 12-13 m/sek. Inklusive en del vand kommer lige ind i ansynet , fra Odense mod Middelfart var vi en fire stykker der forsøgte at øge farten en smule men det resulterede i at der blev fløjtet og råbt at alle skulle med i mål.
Den smule samtale der var i gruppen drejede sig en overgang om den frygtelige bakke ved Båring og med mine 90 kilo fordelt på 173 cm. Kan jeg vel kun kaldes en let underhøj fladbane tonser og ikke bjergrytter, alligevel fik jeg en ide om at sætte lidt fart i gruppen når vi nåede bunden af Båring bakken, og i mit lille univers der er ikke særlig langt fra ide til handling. Præcis da vi nåede starten på denne 6% stigning rejser jeg mig og kører 2/3 oppe gearer jeg ned på lille klinge sætter mig på sadlen og venter, og ganske rigtigt så kommer rytteren fra Bjerringbro Erik V og en rytter ved navn Kaj + en enkelt fra Børkop cykelmotion og endnu en fra Team Expert.
Erik V spurgte, ”er søndagsturen ovre nu.? skal vi vente på resten.?” hvortil jeg svarede nej kør for s…. så jeg kan komme hjem og få en smøg.
Ved ankomsten til mål området fik vi at vide at der var kommet 3 mand ind for ca. 5 minutter siden, der kan man bare se hvis nu vi havde fået lov til at øge farten en smule så kunne vi måske have hentet dem.
Små 258 kilometer i stiv kuling og med et 2 cifret antal millimeter regn, giver helt klart ret til et varmt bad og noget at spise under roligere forhold en dem der herskede på diverse depoter.
Efter badet og en smule føde lånte jeg en Compex MI 500 af Klaus Rabehk fra www.cycleshop.dk når nu der var optaget i massage lokalet må man jo klare sig selv, at få massage via elektro stimulation er en speciel oplevelse men det virker ok.
Nu var turen så kommet til ruten på 32,3 kilometer, første omgang på denne rute blev ifølge med Leo fra Baghjulet og det er en mand jeg helt sikkert kun kan have dyb respekt for dette var faktisk hans 2 omgang på denne rute.
Omgang nr. 2 blev ifølge med Erik V desværre for Erik V trak denne omgang vist nok de sidste kræfter ud af hans ben vi kørte da også denne omgang på under en time og efter noget varm mad mente han at nu var det nok for i dag.
Nu var det tid til lidt hyggesnak med Faster Bo og Rasmussen det var også her at jeg erfarede at Don Klausi måtte stoppe efter 187 km. Faster Bo mente da også at regnen havde tappet hans energi, jeg tror dog også at en gammel skulder skade pinte dette one man team en smule.
Rasmussen var pt. ved godt mod og mente at et par timer på ryggen ville gøre ham i stand til at komme over de magiske 300 km
Efter denne lille palaver og omklædning til tørt cykeltøj (endnu engang) fik de fred for undertegnede som nok følte at der var overskud til lidt cykling på nat ruten
Nat ruten på 16 kilometer var helt ok, jeg kørte 3 omgange på denne rute helt alene da det ikke lykkedes at finde nogen som kørte samme hastighed som mig, efter 3 omgange syntes jeg ikke motivationen var der mere så kl. ca. 22:30 vækkede jeg Rasmussen hvorefter at vi gik i kafeteriet og spiste lidt suppe. Han mente dog ikke at han helt var klar endnu så vi blev enige om at nappe endnu et par timer i foster stilling og så køre kl. 04:00
Kl. 04:00 Rasmussen prikker til mig og siger klokken er 4 og jeg kører ingen steder, så var det ligesom sat på plads.
Jeg vender mig om og ser at Loneren stadig ikke er gået til ro, det viser sig så at denne langturs cyklist har cyklet hele natten på 16 km. Ruten (Stærkt gået)
Jeg overbeviser mig selv om at hvis jeg nu lige napper endnu et par timer så er jeg jo frisk som en havørn i modvind når jeg kommer hjem, og se der fik jeg jo ret.
Jeg er helt sikker på at dette mit første 24 timers race ikke bliver mit sidste og når jeg nu kun havde motivation nok til at cykle 371,6 kilometer i dette fynske uvejr ja så bliver det jo noget nemmere for mig end for Leo at forbedre antallet af kørte kilometer i 2006 udgaven af Melfar 24 Hour Cycling Challenge
Jeg er tilfreds med mit eget resultat men ikke stolt, så jeg kommer tilbage næste år med mere motivation og flere trænings kilometer i benene.
Tak til Baghjulet for et veltilrettelagt 24 timers race, og god vind fremover.
Til alle der var tilmeldt og forsøgte at prøve kræfter med vejr guderne på Fyn, godt gået.
|