|
Baggrunden
En ”hjerneblødning” i december 2007 fik mig til at ønske mig en plads i Melfar 24H 2008 i julegave, og det fik jeg så.
Efter at jeg stod med tilmeldingen i hånden startede alle tankerne om, hvad der får et forholdsvis normalt menneske til at deltage i sådan en udfordring, hvordan skulle det gå og kunne jeg klare det?
Da jeg under endnu et andet panisk anfald, havde tilmeldt mig til at køre Ötztaler til august 2008, satte jeg mig et mål for Melfar 24H, ikke så meget afstanden, men mere tiden: ca. 12 timer i sadlen inkl. depot stop.
Løbsdagen
Dagen oprandt, uden ret meget nattesøvn og kun 2000 km i bagagen, vejret var fint og Niels O. Hansen, som skulle guide mig igennem stod med til start. Det var en fantastisk følelse at stå der med de ca. 200 andre startende, ikke som jeg lige havde oplevet det til Grejsdalsløbet men mere muntert og forventningsfuldt.
De 2 første omgange på dagsruten var med den samme gruppe hele vejen rundt, de næste 2 med forskellige små grupper og en stor del alene.
Natruten blev stort set kørt alene med nogle ”hvil” i forskellige grupper, her fortrød jeg at jeg ikke havde taget en tur mere på dagruten idet natruten er den samme vej som jeg kører mindst 2 gange om ugen for at komme til klubbens normale træningsture og derfor virkede den utrolig ensformig. Her manglede jeg også min klubkammerat Niels som desværre måtte stoppe.
Morgenruten eller slutruten var ren ræs og solokørsel, men som andre havde fortalt en rute, hvor man ud af det blå havde fået ny energi og kræfter til at køre stærkere end man burde kunne efter 24 timer.
Hvordan gik det så.?
Det blev til 430 km, 72 000 pedalomdrejninger og 16 timers kørsel. (Jeg er tilfreds og en lille smule stolt)
Hvor blev de sidste 8 timer af.?
Depotstop, depotstop, depotstop, sove 1,5 time, depotstop osv. Det er her alle de frivillige bag løbet åbenbart ikke har fundet ud af, at man er der for at cykle og ikke for at spise, der er dækket op hele dagen med alt i mad, frugt, drikkevarer og lignende, særlig utilfreds er jeg med Jan Ager, som stod ved grillen: Det var ikke nemt at rejse sig og cykle efter at havde spist et så godt et måltid mad (dog uden rødvin).
Konklusion
Et fantastisk løb med god stemning og atmosfære. En stor tak til alle bag kulisserne på kontrolstederne og i depotet. Vejret har dog også været en stor faktor til at give en førstegangs deltager som mig, en oplevelse som jeg ikke ville være foruden. Det er helt sikkert at jeg deltager en anden gang og jeg kan kun opfordre mine klubkammerater, som endnu ikke har deltaget til at melde sig.
Oluf Hemdrup, Baghjulet
|
|
Oluf Hemdrup
Oluf kort efter start
Oluf på natruten
|