|
Et ægteskab - nu med racercykler
Vores ”cykelægteskab” som startede for ca. 4 år siden (altså med cykel!) har fra første dag været, at Nanna har ligget først fra land, og så er Jan kommet halsende bagefter! Vi har begge tidligere dyrket sport på eliteplan, og har altid haft sport og motion højt prioriteret i vores daglige liv. Cykellivet startede nogenlunde sådan her – og altid med Nanna som initiativtager:
Cykelferie i Alsace (med saddeltasker)
Køb af discountracer
Marselisløbet
Århus-København
Køb af ”rigtig” racer
Vättern Rundt
Sidste løb: Århus – København
Optakten
Men – så skete det endeligt! Jan kom først med tilmelding til 24HourChallenge efter at have læst om løbet i ”Cykelmotion” i 2004. Årsagen til at Nanna ville med i 2006 var at Jan´s begejstring for det grænseoverskridende i udfordringen, var for meget for Nanna at høre om (sådan er hun nemlig).
Træningen
Så vi trænede i første omgang - i vinterperioden – hardcore spinning op til et 24 timers Spinning Event i Farum i februar. Tre om cyklen – 8 timer til hver – så var grundformen ligesom på plads! På grund af det dårlige forårsvejr, var det først på La Santa i april, vi kom rigtigt i gang med udendørstræningen, men det hjalp på målet om at nå 2.000 km. Inden den 3. juni. Men vi kunne regi-strere, at op til 10 spinningtimer om ugen havde fået hvilepulsen ned hvor den skulle være.
Løbet (Nanna)
Dagen startede som altid for mig frygteligt nervøst! Jan sagde at intet teknisk kunne gå galt, men jeg travede alligevel rundt med influenzalignende symptomer og konstant tissetrang! Vejret skulle blive ”overskyet men tørt”. Da vi forlod vores hus i Brabrand øsregnede det! Vi kom til Middelfart, Jan gjorde cyklerne klar, og jeg gik frem og tilbage til/fra toilettet! Endelig blev kl. 10.00. 149 ryttere, heriblandt 12 piger blev sendt afsted. Den ene af pigerne – Helle Stougaard – havde rekorden på 391 km. som jeg havde som mål at slå.
Vi startede med den lange rute. Jeg lå i en stor gruppe og fik den værste nervøsitet væk. Efter 10 km havde jeg et dårligt gearskifte og kæden røg af! Jeg fik den hurtigt på igen og indhentede gruppen:
Hov – jeg har da vist gode ben i dag!
Efter 60 km-depotet besluttede jeg mig for at køre resten af løbet i mit helt eget tempo. Så de næste 376 km kørte jeg mere eller mindre alene. ”Der blæste en wældi´wind den daw” – og de sidste 13 km på mellemruten var dræbende – så efter 3 ture kunne jeg psykisk ikke klare flere. Jeg holdt min første lange pause, spiste varm mad og skiftede til ”nattøj”. Kl. 21.00 gik det løs igen med ny energi. 14 gange natruten – en smuk tur i de lyse timer og stærkt motiverende i de mørke, fordi man hele tiden mødte ryttere – hilste og hej hej. Jan og jeg gav hinanden ”go for it” hver gang vi krydsede hinanden. En enkelt gang tog jeg ham i at køre venstre om i rundkørslen. Han ved at jeg ikke vil have det!!
Efter 3 gange slutruten var de 24 timer opbrugt. Jeg havde siddet 21 timer og 21 min. i sadlen og var rigtig godt tilfreds med min indsats. Jeg havde nået mit mål (uden at vide det) at slå Helle´s 391 km fra 2004. Men ………...skal jeg gå efter Lene´s rekord til næste år – eller nyde foråret i haven?
Løbet (Jan)
Det var tredje gang jeg var med, og efter 429 og 532 km var ambitionsniveauet at nå, de for mig, magiske 600 km. Jeg havde udfyldt et af Leo´s tidsskemaer, som jeg havde klistret på undersiden af frempinden (så ingen kunne se den)! Jeg havde to sider på papiret: med to startruter og med én.
Efter at have kørt ruten første gang, med mudder, smat, sand, vand og sten på vejene, var jeg bange for at punktering(er) kunne slå hul i min plan. Så jeg valgte at gå i gang med 6 x mellemruten. Og hvilken svir! De første 10 km så jeg komputeren ligge sig konstant på ca. ”40”, solen skinnede og 600 km lampen blinkede lystigt forude! Så kom 90 graders svinget mod Nr. Åby – markant sidevind – men – så kom 90 graders svinget med 13 km. til Svendborg. Så stod cyklen stille. Helt stille! Beslutningen om de 6xmellemrute burde have været sendt i udvalg! Min snithastighed dalede langsomt men konstant til et niveau, hvor 600 km. målet fortonede sig i aftenstormen! Indtil dette tidspunkt havde jeg ikke set Nanna. Men jeg fik hilsner og bulletiner fra Palle i målområdet, og vidste det gik hende godt. Spørgsmålet fra Palle ved 21´tiden: ”hej Jan – har du været her hele dagen”? kunne jeg nu godt have undværet :-)
Et af løbets absolutte højdepunkter er, når man på natruten oplever at grillbaren lukker, musik og sang og støj fra festerne tager til. Så slukkes lysene, festerne ”dør” – og der bliver mørkt og stille. Senere står solen op, fuglene vågner, og man får uforklarligt ”gode ben”, selv efter de mange timer i sadlen. Jeg ved det fra tidligere – jeg får en klump i halsen – og en indre jubelfølelse ved at vide, at man - sammen med andre - skaber et mindeværdigt øjeblik i sit liv. Udenforstående vil kalde det pladdersentimentalt – de der har prøvet det, ved hvad jeg mener.
Så – efter 22 timer og 19 min. i sadlen…… og sølle 38 km. under budgettet, kunne jeg trods alt glæde mig over (endnu engang!) at have kørt længere end året før.
Efter løbet
Vi var begge overraskende friske efter løbet – men til gengæld fuldstændig drænet for energi i hele ugen efter. Vi synes begge, at efter restitutionen har formen været helt i top, så – måske skulle man køre et 24-timers træningspas 14 dage før løbet næste gang!!
2007
Cykling på et rimeligt niveau tager en meget stor del af ens fritid, og der må være mange i par- forhold, hvor forståelsen for dette kan ligge på et meget lille sted! Vi er naturligvis priviligerede og ser frem mod nye udfordringer sammen. Om dette indebærer deltagelse til næste år, hvor en meget rund fødselsdag, meget tæt på den 3/4 juni kan betyde at vi vælger at trampe andre pedaler!
Baghjulets Masterpiece er en hård konkurrent til denne begivenhed – og vinderen er ikke fundet endnu! |