Hvor langt kan du cykle på 24 timer?

Af Leo Jensen - deltager og arrangør

Det var den nye udfordring MCK Baghjulet valgte at give de danske motionister i 2004. Jeg har deltaget i planlægningen af løbet og som den eneste fra arrangørgruppen deltog jeg også i løbet.

Stel knækkede før start
Jeg har tidligere kørt la Marmotte samt Baghjulets eget arrangement Kruså-Skagen på 390 km, så jeg havde prøvet at køre langt, men slet ikke i 24 timer. Mit mål skulle hverken være for nemt eller helt urealistisk, så det blev sat til 600 km. Et pænt rundt tal svarende til 25 km/t i snit inkl. pauser, og det vurderede jeg nok at jeg skulle kunne klare, idet min marchfart ligger på 30-35 km/t. Jeg skulle senere blive lidt klogere.

Da jeg vågnede lørdag morgen 1½ time før start var jeg på 2 punkter ikke 100% forberedt til løbet: Mit stel knækkede 8 dage før løbet, og jeg valgte at få det svejst frem for at kaste mig ud i et panik-indkøb. Jeg troede på at reparationen ville holde, men det er jo svært at lade være med at spekulere på undervejs. Det andet punkt var søvn. Det var meget svært for mig at få sovet på forskud, og resultatet var tværtimod, at jeg kun sov 4-5 timer natten før løbet.

Jeg havde nået at få 4400 km i benene i 2004, og de var kørt med fokus på at kunne holde en god fart længe. Der var bestemt også blevet kørt ræs, for det skal også til for at få farten op, og det havde jeg jo brug for med det mål jeg havde sat mig.

52 M og 2 K til start
Vi var 52 mand og 2 piger til starten i Middelfart. Feltet var også blandet aldersmæssigt med et spænd fra 29 til 66 år. Mange stillede op med et mål i stil med mit, men de fleste havde valgt at sigte efter 400 eller 500 km. Mange havde også forstået arrangørernes budskab om at man ikke nødvendigvis skal cykle i alle 24 timer, så de planlagde en pause i de mørke timer eller simpelthen at stoppe når kilometerregnskabet passede. Kælderen i hovedkvarteret var fyldt med madrasser til de deltagere der ønskede at snuppe et hvil. Mine planer var anderledes: Jeg ville køre 24 timer og meget gerne over 600 km.

Løbet startede med en tur Fyn rundt, hvor vi hovedsagelig fulgte landevejene. Feltet delte sig hurtigt i et par grupper, hvor jeg var i den første sammen med omkring 20 mand frem til første depot. Der var mange med gode ben, så farten var pænt høj. Efter 3 timer på de sydfynske landeveje havde vi rundet 100 km, og farten forblev høj også efter Svendborg, hvor der på trods af en ellers nordvestlig vind var pålandsvind og dermed modvind. Modvinden skulle vise sig at holde hele vejen tilbage til Middelfart. Ved 2. depot var der en lille gruppe på 3-4 mand der kørte videre med det samme, men vi andre prioriterede det højere at få at ordentligt måltid. Vi skulle jo holde længe endnu.

Oppe på Nordfyn er der fladt, og vejene er lige, så der var ruten lige kedelig nok, men heldigvis havde vi jo modvinden til at tage vores opmærksomhed. Gruppen, der efterhånden var nede på ca. 10 mand havde et rigtig godt samarbejde, og der blev ikke spildt kræfter på at rykke.

Da vi returnerede til Middelfart efter 257,7 km og 8 timer og 15 minutter var der dog så megen afmatning i gruppen, at alle valgte at tage en lang pause. Jeg var så vidt jeg ved en at de første til at fortsætte efter mere end en halv times pause. Udbrydergruppen var kommet ind 8-10 minutter før os, og de var fortsat med det samme, så dem måtte jeg vinke farvel til allerede før første omgang på mellemrutens 32,7 bakkefyldte kilometer og med dagens vindretning var der modvind på de sidste 13 km af ruten. Det krævede nogle gode grupper at komme helskindet gennem den del af løbet. Jeg havde en krise efter 2 omgange, hvor jeg havde kvalme og manglede energi, men det gik da heldigvis over efter en lille pause, hvor jeg også fik monteret reflekser og lygter. Det passede fint med, at den forreste gruppe indhentede mig med en omgang, så jeg kunne køre 2 omgange mere med dem.

Kontrol over situationen
Kl. 22 havde jeg kontrol over situationen. Jeg skulle ud på første omgang på natrutens 22,7 km, og jeg sad inde i madteltet og regnede ud, at hvis jeg bare kørte 1 omgang i timen frem til næste morgen kl. 8, så var jeg oppe på 615 km. Det virkede ganske overskueligt, for benene var gode nu, og jeg havde ikke ondt nogen steder mere. Jeg havde tidligere på dagen haft alvorlige kramper i højre fod, men det gik da heldigvis over efter at jeg løsnede min sko.

På de første omgange gik det fint, pænt med kræfter, så den første punktering var ikke så slem. Det var ikke helt mørkt endnu, men da jeg punkterede 2. gang ca. kl. 01 var det til gengæld godt, at jeg kan klare den slags med bind for øjnene. Natkørslen var ikke sjov: Næste gang skal jeg have meget mere forlys på, og vi skal have sat skilte op, der beder bilisterne om at tage hensyn og lade være med at køre med langt lys. Det vil ikke eliminere problemet, men hvis det bare kan halveres er vi da nået langt. Natruten gik ad en lige cykelsti, så navigeringen var nem, men man ser ikke hullerne i cykelstien i mørket, så en af de skader jeg stadig har en uge efter løbet er ømme håndrødder. Et andet problem er sovende / følelsesløse tæer, men det har jeg nu døjet med før efter betydeligt kortere ture.

Nætterne er korte i juni, så det var reelt kun et par timer mellem 0:30 og 2:30 det var rigtig mørkt. Vinden lagde sig ikke i løbet af natten som den plejer, så hjemturene i modvind begyndte at tære på kræfterne. I mørket havde jeg ikke kunne se hvor hurtigt jeg kørte, men med daggryet kunne jeg se, at min fart i modvinden i stedet for 28 km/t nu nærmere var 23 km/t, og kl. 4 manglede jeg stadig 4 omgange, så jeg havde faktisk kørt med et effektivt snit på under 23 km/t de sidste 6 timer. Ikke opmuntrende, men det irriterede mig tilpas meget til at de næste 2 runder blev afviklet på under 50 minutter, og så var målet pludselig meget nærmere.

Jeg havde ellers længe puslet med tanken om, at 593 km også næsten var det samme som 600 km, men nu skulle jeg over. De 2 sidste omgange husker jeg ikke meget fra, men de billeder der er taget af mig tyder på at jeg var træt. Det var skønt at køre i mål kl.7:35. Cykel og krop havde klaret turen uden andre problemer end træthed. Ind til det store morgenbord og fortære en ordentlig portion havregryn, 3-4 stykker brunsviger, et par rundstykker m.m. Kl.8 meldte vores massører, at de var klar, så jeg snuppede en tur på bænken, og det er jeg glad for at have gjort, for lårene var trods massagen godt ømme de næste par dage.

Evaluering
Efter løbet har vi udsendt evalueringsskemaer til alle deltagere for at kunne gøre løbet endnu bedre til næste år, men allerede nu får vi mange positive tilbagemeldinger fra deltagerne som ’Det var det bedste løb jeg endnu har deltaget i’, ’en kanon ide med klassikerpotentiale’ og ’Hjælperne rundt omkring på depoterne, i målområdet og i cafeteriaet var meget flinke og positive og de var med til at gøre turen til en stor oplevelse’. En anden positiv kommentar fra mange deltagere var at løbet havde en helt anden stemning end der plejer at være ved et motionsløb - afslappet, kammeratlig og venlig. Deltagerne mente at grunden nok var at det ikke drejede sig om at vinde over andre end dem selv.