Lang træningstur på ruterne 2007
Af: Leo Jensen
Den 6. maj deltog omkring 50 deltagere i en lang træningstur på Melfar 24's 4 ruter.
Vi delte os op i 2 (lidt for store) grupper, som skulle køre med henholdvis 26-28 km/t og 30 km/t.
Jeg var turleder på 30-gruppen, mens Per Askjær Rasmussen var blevet overtalt til at tage den anden gruppe med hjælp fra Klaus Bruun Kristensen, som havde kørt ruten før. Vi kørte glemte at dreje en enkelt gang i Skamby og vendte om, mens Per's gruppe vist kom lidt mere omkring.
Det er altid spændende at være turleder for en stor gruppe af fremmede ryttere, der er altid stor forskel på køreteknik og forventninger til hvor hurtigt det skal gå. I min gruppe var der både supermotionister, der kunne trække i modvind med 35 km/t mens de snakkede, samt mere dødelige, der ville kunne køre den planlagte tur med 30 km/t. Jeg kæmpede for at holde tempoet nede på et rimeligt niveau, men uret viste alligevel godt 32 km/t da vi nåede til Middelfart. Ikke helt OK, og jeg kunne registrere at i hvert fald Jesper Svejstrup var blevet sat. Jeg håber ikke vi mistede andre på turen, undskyld herfra.
Meldingerne fra den anden gruppe tyder på en lidt mere kontrolleret tur, snittet var vist omkring de 27 km/t
Se billeder fra starten af turen samt billeder fra 30-gruppens tur her.
06.05.2007